Boligindretning

Undgå stress inden ferien

Sol, sand, softice og lange sommeraftener på terrassen. Når ferien banker på døren for danskerne, kan vi for en stund lade vækkeur være vækkeur og nyde at sætte travlheden midlertidigt på standby. Men inden vi når så langt, må vi først gøre klar til at gå på ferie, og mange kan nok nikke genkendende til det faktum, at arbejdsbyrden op til ferien vokser sig ekstra stor, og at vi i den periode arbejder noget ud over det sædvanlige.

Rigtig mange mennesker begår den fejl, at de kører helt igennem på arbejdet op til ferien, fordi de føler, det er nemmere at gå på ferie, når alt er lukket ned. Begyndelsen af sommerferien starter let med et alt for højt stressniveau hos mange, fordi man har skubbet stressen foran sig blandt andet derfor begynder mange ferien med at lægge sig syge. Men man skal tænke stress som et stort møllehjul, der sættes i gang. Når først man har fået det skubbet op i fart, tager det tid, inden det igen går i stå. Det tager altså tid, før stressen er ude af kroppen, og man kan give slip og begynde at indhente den energi, som man mangler.

Pin It on Pinterest

Share This

Share This

Share this post with your friends!